Viser opslag med etiketten Pandebånd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pandebånd. Vis alle opslag

fredag den 24. februar 2012

Strikket pandebånd - DIY

Jeg har strikket et pandebånd af noget af det lækre cashmere-uld, jeg købte hos Rasmilla.

Nu viser termometret 9.5 grader udenfor, så det får jeg sikkert brugt rigtig meget denne vinter...


Jeg har lavet båndet over sammensyningen så det ikke kommer i karambolage med mit hår:


Jeg beklager den ikke så optimale fotografering - vær bare glad for, at jeg ikke er modeblogger.

Strikket pandebånd:

Pind #3.5 og en snopind (Og nej, jeg lavede ikke en strikkeprøve...) Løbelængden på dette garn er 287m/50g.

Slå 28 m op med dbl tråd
1. pind: 1 ret løs af, 2 vr, 2 r, 18 vr, 2 r, 2 vr, 1 vr
2. pind: 1 ret løs af, 2 r, 2 vr, 18 r, 2 vr, 2 r, 1 vr
3. Som 1. pind
4. pind (mønster): 1 ret løs af, 2 r, 2 vr, 3 på hjælpepind foran arb, 3 r, de 3 fra hjælpepind r, 6 r, 3 m på hjælpepind bag arb, 3 r, strik de 3 fra hjælpepind, 2 vr, 2 r, 1 vr
5. pind: Som 1. pind
6. pind: som 2. pind
7. pind: som 1. pind
8. pind (mønster): 1 ret løs af, 2 r, 2 vr, 3 r, 3 m på hjælpepind bag arb, 3 r, strik de 3 fra hjælpepind r, 3 på hjælpepind foran arb, 3 r, strik de tre fra hjælpepind r, 3 r, 2 vr, 2 r, 1 vr

Gentag til pandebåndet er langt nok. Luk af og sy sammen.

Tvær-snoning: 
Slå 11 m op med dbl tråd

1. pind : 1 ret løs af,  9 vr, 1 vr
2. pind: 1 ret løs af, 9 r, 1 vr
3. Som 1. pind
4. pind (mønster): 1 ret løs af,  3 på hjælpepind foran arb, 3 r, strik de tre fra hjælpepind r, 3 r, 1 vr
5. pind: Som 1. pind
6. pind: som 2. pind
7. pind: som 1. pind
8. pind (mønster): 1 ret løs af, 3 r, 3 m på hjælpepind bag arb, 3 r, strik de 3 fra hjælpepind r, 1 vr

Strik til det er langt nok, luk af og sy sammen over sammensyningen på pandebåndet.

Pandebåndet er inspireret af Hexenstrik.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...