fredag den 5. juli 2013

Nye hæklebøger - sponsoreret indlæg

Det må være sæson for kreabøger! Og hvorfor ikke? De fleste har vel bedre tid til spændende projekter i ferietid.

Klematis har udgivet to nye hæklebøger fyldt med opskrifter på småting, som sagtens kan tages med ud i liggestolen eller i flyveren.

Den ene, Hæklede Cupcakes fra Elena Nielsen, er fyldt med (surprise!) opskrifter på hæklede cupcakes og div. pynt.



Pynten kunne jeg måske godt finde på at bruge til andre ting - fx som applikationer på børnetøj. Men hæklede cupcakes? Jeg foretrækker klart den spiselige variant.

Lisbeth Lücke Larsen har begået en anden hæklebog - Fine og Farverige Firkanter, du selv kan hækle:



Og der ér virkelig knald på farverne, og nok mere end jeg rigtig synes om, men det er jo en smagssag og man kan jo sagtens bruge andre farver end i opskrifterne. 

Jeg synes håndværket er imponerende, men jeg kommer næppe til at lave, endsige bruge, en hæklet taske lige foreløbig. 

Jeg har fået tilsendt bøgerne gratis fra Klematis, men står selv for vurderingen.

torsdag den 4. juli 2013

Et LANGVARIGT projekt

En gang for længe, længe siden lovede jeg min mand, at jeg ville strikke en trøje til ham.

Han ville gerne have en sømandstrøje. Sådan en med bobler. Og i ikke alt for tykt garn.

Jeg fandt et mønster fra Sandnes, vi købte garn og jeg gik i gang med at strikke. Og så har jeg strikket lige siden. 


Trøjen er jo rigtig fed og garnet er lækkert, men der søren jens'me mange masker rundt i sådan en trøje.


Men! Selv mandetrøjer har en ende, og nu er jeg næsten færdig med ærme nr 1. Så mangler der bare endnu et ærme og en krave.

Et godt råd: Lad være med at strikke en mandetrøje i str L på pind 2½-3 og med boblemønster med mindre du har virkelig god tid og er mere zen end jeg! :)

mandag den 1. juli 2013

Wild Olive Summer Stitching club

På en rundtur rundt i blogland (dvs. Blogverden) kom jeg forbi Wild Olive, og det er en GULDGRUBE af fine småbroderier og anden inspiration, jeg kan absolut kun anbefale at kigge forbi.

Mollie har lavet en Summer Stitching Club, hvor man hver mandag i juni, juli og august får en mail med et mønster på et lille bitte broderi beregnet til at sy på en hexagon og så til sidst lave et mini patchworktæppe. (Hvis man melder sig til nu får man selvfølgelig tilsendt alle de forudgående mønstre)

Jeg har meldt mig, og det er sådan nogle fine små mønstre, at jeg kun kan anbefale det. Hvis man ikke vil lave tæppet, kan man jo bruge det til noget andet - fx til en patchworkbold.

Du kan melde dig til her:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...