fredag den 26. april 2013

Hvedeknopper

Jeg ELSKER store bededag. Ikke fordi jeg er religiøs, men fordi varme hveder figurerer helt oppe i toppen af yndlingsspiser.

I dag har jeg således bagt hveder, og *MUMS* hvor er de gode! Og så duftede der så skønt af kardemomme i hele lejligheden.



Hvedeknopper
20 stk

2½ dl lunkent vand
2½ dl lunken mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g rørsukker
10 g kardemommekapsler
ca. 1–1,2 kg hvedemel
50 g blødt smør

Knus kardemommekapslerne og stød kornene.

Rør gæren ud i mælk og vand. Rør æg, havsalt og sukker ud i væsken og tilsæt mel og kardemomme.

Ælt dejen i et par minutter med enten en røreske eller en køkkenmaskine. Tilsæt smørret og ælt til det slipper skålen, ca 5 minutter på røremaskine.

Lad hæve to timer.

Del dejen i 20 lige store stykker og sæt dem på en bageplade eller en bradepande med bagepapir således at de alle 20 lige kan være der.

Lad hæve yderligere 1.5 time eller til bollerne er hævet til dobbelt størrelse og de rører hinanden.

Bag ca 12-15 minutter ved 220 grader. Lad hvederne køle lidt af før du skiller dem ad.

Spises med smør og kan evt ristes først, hvis det skal være helt rigtigt.

Opskriften er næsten kopieret fra Claus Meyer; hans opskrift er HER.

Jeg håber, I har haft en god store hvededag - ud over at bage hveder har vi besøgt Naturcenter Vestamager, som er utroligt smukt og sjovt for en lille dreng, der godt kan lide at trampe i vandpytter... :)

2 kommentarer:

Tak for din kommentar, loves it!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...