torsdag den 4. juli 2013

Et LANGVARIGT projekt

En gang for længe, længe siden lovede jeg min mand, at jeg ville strikke en trøje til ham.

Han ville gerne have en sømandstrøje. Sådan en med bobler. Og i ikke alt for tykt garn.

Jeg fandt et mønster fra Sandnes, vi købte garn og jeg gik i gang med at strikke. Og så har jeg strikket lige siden. 


Trøjen er jo rigtig fed og garnet er lækkert, men der søren jens'me mange masker rundt i sådan en trøje.


Men! Selv mandetrøjer har en ende, og nu er jeg næsten færdig med ærme nr 1. Så mangler der bare endnu et ærme og en krave.

Et godt råd: Lad være med at strikke en mandetrøje i str L på pind 2½-3 og med boblemønster med mindre du har virkelig god tid og er mere zen end jeg! :)

3 kommentarer:

  1. hi hi!
    Min nu 17-årige knægt ville lære at strikke sidste forår og jeg lod ham bestemme mønster selv. Av pinde str 21/2-3 med rib der viste sig at være patent.... av av den ligger meget stille... :)
    Men hvor bliver din flot!
    Vh Thea

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha - han skulle nok have startet med retstrik på pind seks! Jeg kan nu godt huske min første trøje, som skulle strikkes i kidsilk mohair i striber på to forskellige pindstørrelser. Jeg måtte sende den med posten til min mor, så hun kunne strikke halsen - der slap mine evner op! :)

      Og tak, nu er den heldigvis MEGET snart færdig!

      Slet
  2. Av av, min kæreste har bestilt en lignende trøje. Jeg er pt i gang med en i str. 5år til knægten, men der er det lige til at overskue ;)

    SvarSlet

Tak for din kommentar, loves it!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...