tirsdag den 28. august 2012

Regntøj til barnet

Pga det temmeligt ustadige vejr og barnets vuggestuestart har jeg syet et sæt regntøj (nu kan vi jo ikke længere bare holde ham inde, hvis det regner).

 Mønstret på jakken er fra det seneste Ottobre blad, nr 4 2012, hvor det var en hættetrøje i jersey. Jeg tilføjede et løbegang og en snor, så hætten kan bindes omkring hovedet. Og han ser SÅ sød ud med den på! :)

Regnbukser, hvor jeg har lavet mønstret ud fra fri fantasi og et par af hans almindelige bukser. Sømmene er ikke vandtætte, men man kan pensle dem med formgummi (flydende latex), som kan købes i Panduro Hobby.

Materialerne er regnstof, trykknapper og elastikbånd fra Stof2000.

11 kommentarer:

  1. hvor er det bare fint, sejt at du lige kunne trylle et sæt regntøj frem fra symaskinen :)

    SvarSlet
  2. super cool at du bare lige sætter dig ved maskinen og vupti så er der lige regntøj til bettefisen. Jeg ville - hvis jeg kunne og det kan jeg ikke, men jeg drømmer - sætte elastik i hætten istedet for snoren, pga kvælningsfaren, det er ihvert fald den melding vi har fået fra vores institution.
    Hilsen Kamilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak for tippet om elastik. Det er jo lige til at få ondt i maven over, det scenarie - det bliver da lige lavet om til en justérbar elastik!

      Slet
  3. Gud hvor er det fint - det vil jeg da helt sikkert også give mig i kast med næste gang vi skal have nyt regntøj herhjemme!

    Jeg ville rigtig gerne følge din blog, den er super fin.. :) men jeg bruger desværre ikke bloglovin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nicoline,

      Tak for det.

      Du kan enten oprette et rss feed eller lægge mig i din blogliste - det er sådan jeg selv følger de fleste blogs. :)

      Slet
  4. Hvordan har du gjort syningerne vandtætte?

    Det er simpelthen så fint :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Michelle,

      Tak - jeg er også rigtig glad for det!

      Jeg har malet dem med flydende latex (kan købes i Panduro)på indersiden. Det fungerer fint, selv når han sidder på et vådt cykesæde bliver han ikke våd på bagdelen. :)

      Man kan også købe noget søm-forsegler i Stof2000, men det er ret skrapt, så det havde jeg ikke lyst til at bruge.

      Slet
  5. Hej Astrid.
    Jeg har en regnfrakke jeg selv vil sy ind, det formgummi er det vandtæt??
    Jeg vil jo helst ikke blive våd..
    Hilsen Natalie
    Nati88@live.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det fungerer rigtig godt. Min søn har i hvert fald siddet i diverse vandpytter uden at blive våd på bagdelen. Husk at male det på på indersiden. :)

      Slet
  6. Det er fantastisk. Hvordan lavede du frøen?

    SvarSlet

Tak for din kommentar, loves it!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...