Jeg er den lykkelige indehaver af en Amazon Kindle e-reader og har således haft hele biblioteker med til fx Mexico (altså i mit gamle liv før barnet). Til Kindle er der en Android (og iPhone) app, og det gør så, at jeg kan sidde og læse når som helst. Og fordi det hele er på nettet synkroniserer min telefon med e-readeren så jeg hele tiden er på det rigtige sted i bogen. Nu hvor jeg er vågen på de underligste tidspunkter for at amme og få barnet til at SOVE er det genialt, at jeg lige kan læse et par sider i en bog uden at skulle finde den (ammehjerne) og tænde lyset og forsøge at balancere den i én hånd og vende siderne. Og nej, det er ikke et reklameindlæg for Amazon, men jeg synes ski det er så utroligt smart!
Jeg har således fået læst denne skønne sag:
Det er jo på ingen måde en ny bog, men jeg havde ikke læst den før. Det er nok den lettest tilgængelige Murakami bog, jeg har læst; den kan klart anbefales.
Nu er den oven i købet blevet filmatiseret og det skulle være en meget smuk film. Som jeg rigtig gerne ville se i Grand Teatret, hvis ikke jeg havde 4.5 kg dødvægt monteret på brystet det meste af tiden.
Jeg har nu købt IQ84 på engelsk i et anfald af manglende omtanke har jeg købt dem som fysisk bog. Hardback. Alle tre bind i et. Det bliver nemt at håndtere sammen med et spisende / sovende / spilvågent spædbarn.
Årh - den er så god!
SvarSletHe he. Jeg bruger også min iPhone, når jeg ammer. Jeg har også gang i e-bøger. Jeg kan dog ikke koncentrere mig om "seriøse" bøger, det bliver mere til overfladiske humoristiske bøger. Ellers bliver der også (som nu) brugt tid på at læse blogs. Hvad gjorde ammende kvinder om natten før iPhone?
SvarSlet