mandag den 9. januar 2012

Nye strikkede babysko og en lektie om strikkefasthed...

Jeg har strikket et nyt par sko til barnet. Og fordi jeg generelt ikke gider lave en strikkeprøve strikkede jeg ikke mindre en TRE sko, der var for små før det lykkedes. Tog det længere tid? Ja, det gjorde. Den første sko blev i dukkestørrelse fordi jeg ikke lige havde set, at jeg skulle strikke med TO tråde. Det gik først op for mig, at det overhovedet ikke ville gå, da jeg var færdig med skoen, som måske kunne passe en meget lille præmatur. Flot, ammehjerne.

Men her er de færdige sko:

Opskriften er fra Garnstudio og garnet er Rowan Wool Cotton i farve 00968. Jeg har lavet et snørebånd af en række luftmasker i et forsøg på at holde futterne på fødderne. 

Jeg har strikket dem i størrelse 6/9 mdr, og barnet er altså kun 3½, så enten er den gal med opskriften, eller også er der noget galt med strikningen. Og jeg endte jo med at lave en strikkeprøve, så det burde ikke være dét...
Hæklet blomst
Og næste gang jeg skal i gang med et strikkeprojekt må jeg vist hellere lave en strikkeprøve fra starten af...

2 kommentarer:

  1. Ååååh, strikkefasthed, strikkefasthed... ;-) Den kan sq da drive os allesammen til vanvid! Med det sagt så er det kodylme nogle lækre futter den lille fyr har fået! De er så FINE

    SvarSlet
  2. Tak! Jeg er også rigtig godt tilfreds. Omsider! :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar, loves it!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...