torsdag den 2. august 2012

Det er så yndigt at følges ad...

Så var det i lørdags, at min forlovede blev til min ægtemand. Det var lige præcis så romantisk, sjovt og helt og aldeles fantastisk, som jeg havde håbet på.

Dette indlæg handler primært om min brudekjole, som jeg har syet selv. I den kommende tid kommer der et par indlæg med bryllupskagen o.a.


Og min hjemmelavede brudebuket. Dét er godt nok en underlig tradition - hold nu da op, hvor er det besværligt at rende rundt med sådan en dusk, når der skal spises kage, holdes baby, kysses brudgom osv. Vil anbefale helt at droppe den. Nu hænger den så til tørre, og er da meget fin.


På skuldrene er fæstnet to "slæb", som gjorde sig godt i vestenvinden! :)


Mere af slæbet


Mine skønne Stuart Weitzmann sko, indkøbt i USA. Jeg dansede hele natten og havde ikke ondt i fødderne. Til gengæld var sålen slidt op og der var huller i det sarte blondestof på kjolen. Jeg dansede simpelthen min brudekjole itu. Nu får jeg den renset og hænger den ind i skabet. Så kan jeg fortælle mine børn, at deres kedelige mor dansede sin brudekjole i stykker og sled et par sko op! :)


Jeg havde lavet nogle små roser af lidt af restene af mit silkesatin, som jeg satte på hårnåle og stak i frisuren. Det kunne lige dække over de mindre perfekte dele - jeg havde ikke lige så god tid til at sætte hår, fem minutter i kirketid! 

Silkefoer, silkesatin, silkechiffon og blondestof. Købt i ITA Textiles på tordenskjoldsgade i København, som virkelig, virkelig kan anbefales - en fantastisk stofforretning med ALT, hvad hjertet begærer. Og der er 15% rabat, hvis man køber for over 3000 kr. Det gjorde jeg.

Mønstret er fra Burda, nr. 7404-v. Jeg har gjort mig følgende erfaringer, som måske kan bruges af andre brude in spe:

1. Lav kjolen et par cm kortere. Så var stoffet muligvis stadig intakt. Ahem.
2. Sy en prøvemodel i bomuld. Jeg har faktisk efterfølgende syet en sommerkjole efter samme mønster, og det havde nok været hensigtsmæssigt at gøre det i omvendt rækkefølge! :)
3. Ri-ri-ri. Silkesatin og silkechiffon er noget træls noget at sy i, for det glider enten for meget eller for lidt. 
4. Køb nye nåle til symaskinen. Jeg købte nogle Microtex nåle og brugte udelukkende tykkelse 60 og skiftede dem hyppigt ud. De er meget tynde og meget skarpe, ellers risikerer man at ødelægge stoffet. 
4. Overvej at købe en teflon trykfod.
5. Send symaskinen til service du går i gang. Det er ikke lige dér, at den skal bryde sammen.

Og ih, hvor er det ærgerligt, at man ikke skal giftes (med den samme, fantastiske mand) igen. Det var den sjoveste fest i mit liv og en af de allerbedste dage. 

13 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er den smuk din kjole!
    Og flot flot frisure!

    Sejt sådan at danse sin brudekjole i stykker :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :)

      Det var en fantastisk dag - kan klart anbefales! :)

      Slet
  2. Stort tillykke. Sikke en smuk kjole, og så helt unik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også meget stolt af den. Ikke så stolt af, at jeg fik den ødelagt. :)

      Slet
  3. Endnu en gang stort tillykke :-) Det er imponerende, hvad du ikke formår at trylle frem - alt fra frisure og hårpynt til kjole og kage! Respekt. Og igen-igen-igen stort tillykke! Kh, M

    SvarSlet
  4. Hvad du FÅR tryllet frem, naturligvis (tyrkfejl...)

    SvarSlet
  5. Stort tillykke! Og sikke en fin kjole det blev.
    Tænk at slide et par sko op til sin bryllupsfest... godt gået! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :) Ja, det var alligevel første gang, jeg har slidt et par sko op på én nat!

      Slet
  6. Hvor ser du godt ud og sikke en kjole WHAUUUUU siger jeg bare

    Hopper lige med på din blog

    STORT tillykke FRU astrid

    SvarSlet
  7. Du var så smuk, Astrid! Og kjolen var smuk, unik og lige dig! Og så gik jeg vist aldrig sagt til dig, at du strålede helt vildt, da du gik op ad kirkegulvet :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar, loves it!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...