Når man nu er ved at gå op i limningen pga manglende søvn er det fantastisk, når der kommer en sød og betænksom pakke hele vejen fra søsteren i Canada.
I den var der:
Lækker og velduftende body butter fra MOR, som er et australsk luksusmærke med kropsprodukter uden parabener. Og ja, det er parfumeret og det er SKØNT efter 9 måneder med økocertificeret, astma-krans, svanemærkede produkter, som er vældigt sunde for baby og eksem-mor, men ikke ligefrem bibringere af luksusfølelse. Det er det her til gengæld! Jeg skal klart have mere af det her mærke, som jeg tror, jeg har set i Magasin, men ellers sender de også til DK fra webshoppen.
Ahornsirup-chokolade fudge. Og jeg kom lige til at spise halvdelen før jeg kunne nå at få kameraet frem. Haps haps! :)
Ud over at amme og forsøge at sove (det går ikke så godt med det sidste og derfor ikke så godt med noget andet) har jeg næsten hæklet en elefant færdig. Hvis jeg kan få lov til at sove lidt i nat, kommer der forhåbentlig billeder og en DIY i morgen. Jeg håber, I hænger på trods stilheden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar, loves it!