For at kunne se op over talerstolen (og for at føle mig bare LIDT fiks og ikke-hvalagtig) havde jeg taget disse højtelskede Alexander McQueen sko på. Det gik forbløffende godt til trods for at det var en dag på 10 timer, men nu kommer de nok ikke på mere før efter fødslen. :)
Til gengæld har det været noget anstrengende at sidde ret op og ned i så mange timer hver dag med en kæmpe gravidmave (jeg har selvfølgelig været ude at tisse ca 3 gange i timen. Hver time.), så nu ligger jeg på sofaen og gisper i varmen mens min kæreste nyder solen i Nyhavn. Det kunne jeg også godt tænke mig, men det er lidt svært at transportere sofaen derned og bolværket er ikke helt realistisk lige pt.
Her er et billede af starten på det nye strikkeprojekt til junior:
Det er en meget fin lille trøje, som er raglanstrikket og forneden laver man nogle fine ugler ved at lave snoninger i ribstrikningen. Garnet er DUO silke/merino, og det er blødt og lækkert og kradser ikke!
Det er lækkert at strikke med, fordi det glider fint på pindene (i modsætning til det mohair, jeg lige har strikket i, som er noget genstridigt noget!).
Og så er størrelse 3 måneder en fornøjelse at strikke til - det går i hvert fald rigtig hurtigt fremad! :)
Her i weekenden skal jeg nok have lidt gang i symaskinen igen; der skal laves nogle lagner til barnevognen og et betræk til puslepuden.
God weekend til alle!
Det skrider frem med strikketøjet til den bitte kan jeg se. Jeg glæder mig til at se trøjen i færdig tilstand og jeg er på vej op for at kigge efter perlerne.
SvarSletFaktisk havde jeg fuldstændig svedt ud at jeg havde lovet at kigge efter dem.
Fedt at du fik gang i bloggen - glæder mig til at følge med! Jeg krydser fingre for, at ét af dine blogindlæg bliver Peders barselsgave :-) Hils manden din og god søndag. Kh, Mette
SvarSletHej Mette,
SvarSletTak! Jeg blev jo vældig inspireret, da jeg så farmorfabrikken.dk!
God søndag til dig også og tak for linket på farmorfabrikken. KH