torsdag den 20. oktober 2011

Æblemos og æblekompot - DIY

Jeg elsker æbler! Under alle former - friske, i kage, tørrede, moste, i mad, som marmelade.

Jeg har sådan en - et stykke køkkenudstyr med et meget specifikt formål. Den kan skrælle, fjerne kernehus og skære æbler i skiver på ingen tid.

Fantastiske forlovede og jeg er ret uenige om anvendeligheden af apparatet, og jeg må da indrømme, at det ikke er den mest anvendte køkkenmaskine. Men forleden havde jeg en masse æbler, som var ved at blive rynkede, så mens barnet sov gik jeg i gang...



På 20 minutter havde jeg onduleret 1638 g æbler.
Når man har et spædbarn som kan begynde at brokke sig hvert øjeblik det skal være er effektivitet meget vigtigt! :)

Jeg havde set hos Anne på Krittewitt set et link til æblekompot på Carla's Café, så det besluttede jeg mig for at lave.

Jeg lavede kompot af halvdelen af æblerne, men kom kanel i lagen i stedet for vanille. Jeg brugte ikke al lagen over æblerne, så jeg kogte resten ind til sirup og det smager VILDT godt  - det forestiller jeg mig skal dryppes på lagkagebunde. Og så kunne æblekompotten sagtens bruges som fyld med fx. kagecrème.

Æblekompotten smager virkelig godt på havregrød, fandt jeg ud af dagen efter! :)



Resten af æblerne lavede jeg til æblemos, som jeg har haft en forkærlighed for siden jeg var au pair i Paris for mange år siden.

Jeg koger æblerne med lidt sukker, kornene fra en stang vanille og vanillestangen til de kan moses. Så moser jeg dem med et piskeris, men en stavblender kan også bruges.
Jeg spiser det bare som det er som en slags dessert eller mellemmåltid, men det kunne også bruges på grød og det er rigtig godt i gammeldags æblekage. Så laver jeg det lidt mere groft.




Barnet og jeg er på efterårsferie hos mine forældre, og det er altså SÅ dejligt - jeg får sovet en hel masse og barnet bliver dikket til den store guldmedalje.

2 kommentarer:

  1. Ser virkelig lækkert ud - vil også "sylte" når jeg engang får en lækker have :)

    http://itsmypassions.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hej Julie,

    Det er æbler fra mine forældre - jeg har desværre heller ingen have endnu! Det bliver sjovt, når man selv engang kan dyrke alt muligt.

    SvarSlet

Tak for din kommentar, loves it!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...