Når det nu har besluttet sig for at være en rigtig regnvejrsmandag er der flere ting, man kan glæde sig over, når man er på barsel:
Red Hot Chili Peppers' nye album I'm With You.
|
RHCP I'm With You, cover af Damien Hirst |
Det er ikke Californication eller Blood Sugar Sex Magic, men det har sine gode øjeblikke.
At man ikke skal på arbejde, og derfor kan se sådan ud:
|
Højgravid med joggingbukser og briller. |
Te og muffin
Heldigvis var jeg i Perch's og købe roiboos chai i sidste uge og der lå en citronmuffin i fryseren fra da jeg lavede
dem her. Mmmmnnnn....
At have løst skråbåndsmysteriet:
|
Babyhåndklæde med skråbåndsfolder og hjemmelavet skråbånd |
Jeg var i går i
Stof og Stil i Roskilde, hvilket var lidt en skuffelse i forhold til hvordan jeg husker butikken, men jeg fandt dog flere brugbare ting; bl.a. en skråbåndsfolder, så jeg lavede en farligt masse skråbånd til de håndklæder, jeg havde besluttet mig for at lave til bebsen. Jeg syntes nemlig, at det var helt urimeligt at betale en mindre formue for håndklæder i Babysam og tænkte, at det ville ikke tage mange minutter at lave. Jeg tog fejl, men nu er det lykkedes mig at fatte hemmeligheden bag skråbåndshjørnerne, for det har
Farmorfabrikken nemlig afsløret. (Min mor grinede højlydt af mig, da jeg måtte indrømme, at jeg ikke kunne finde ud af det - hmrf! Så blev jeg jo nødt til at knække nøden!).
Jeg har lavet 4 håndklæder, og på to af dem vil jeg applikere en badehval. Det kommer der billeder af.
Garnstudios instruktionsvideoer
|
Babysok i Duo Merino og lækre strikkepinde fra Knitpro. |
Jeg er stadig i gang med at få brugt det garn, jeg strikkede
ugletrøjen i og har længe haft en angst for hælen på sokker. Men takket være Drops'
instruktionsvideo kan jeg nu slå en hånlatter op og bare strikke løs, for hvad er det svære i dét? Sokken er smækfyldt med fejl, for det er godt nok noget småt og gnidret noget i størrelse aller-mest petit. Heldigvis kan bebsen ikke se helt ned til sine fødder, når han bliver født og han har jo ikke noget at sammenligne med.
Jeg håber, alle får en god regnvejrmandag og at I ikke bliver alt for våde!
Fine billeder :)
SvarSletTak! Jeg bruger et billedbehandlingsprogram, der hedder picnic. Det er gratis, og ligger på picnic.com.
SvarSlet